Sund mad gør en forskel, fordi den mad, vi spiser, har stor betydning for vores sundhed. Den rigtige mad kan gøre os sunde og raske; den forkerte kan gøre os syge.

For meget af den forkerte mad og for lidt motion er skyld i nogle af de største sundhedsmæssige problemer i danmark i dag. Det betyder, at alt for mange får hjerte- og karsygdomme, kommer til at veje for meget, får type 2 diabetes, får fordøjelsesproblemer, udvikler nogle former for kræft og får andre såkaldte livsstilssygdomme. Mange af disse sygdomme kan undgås, hvis du spiser sundere og bevæger dig mere.

Sund mad gør ikke kun en forskel, når det gælder om at tabe sig. Hvordan man spiser sundere afhænger af, hvem man er og, hvad ens målsætning er. Vi er forskellige. Derfor er det, der er sund mad for den ene, ikke nødvendigvis sund mad for en anden. Fælles for alle er, at sundere mad kan hjælpe dig uanset om du er barn, teenager eller voksen. Og uanset om du vil opnå eller opretholde et vægttab, øge effekten af din træning eller bare øve dig i at lave god mad og holde humøret i top.

Den sunde mad kan både være asiasisk inspireret wokmad og traditionelle danske retter, lavet på en lidt anden måde og med en lidt anden fordeling på tallerkenen end du måske kender.

Vi skylder os selv og vores kroppe at gøre en indsats, og uanset hvem du er, er det altid muligt at spise sundt – det er faktisk ikke så svært, som vi tror.